Vi skal flytte !

Det sker at vi bliver nød til at flytte. Det tager lidt tid at vænne sin hund til det nye sted. Det er ikke så svært for hunden at vænne sig til det nye sted, da hunden er mere afhængig af sin familie "flok" end af dens territorium. Derfor er det lettere at flytte hunden til et nyt sted end det er at flytte den til en ny flok "familie".

Hunden har hvor den bor nu nogle rutiner.
* Den sover et bestemt sted
* Den spiser et bestemt sted
* Den bliver luftet et bestemt sted

Om muligt er det vigtigt at efterligne disse rutiner det nye sted, hvis hunden sover i sin kurv ved døren ud af stuen, er det en god ide at prøve at placere kurven ved døren ud af stuen igen hvis det er muligt. Spiser hunden i køkkenet så sørg for at den også kommer til det, det nye sted og endelig hvis den bliver luftet i grus eller på græs så prøv om muligt at finde et ligende sted.

En stor omvældning

Selv om det ikke er så svært for hunden at skifte territorium, kan være en stor omvældning for en hund at flytte til nye omgivelser. Der er mange nye lyde som den skal vænne sig til, for eksempel at posten nu kommer til døren og naboen larmer mere end der hvor den kommer fra, børnene hos naboen spiller måske bold i haven eller i lejligheden ved siden af, der er nye luftesteder hvor der er en bunke af nye sanse indtryk. Det være sig lugte af andre hunde, støj fra biler og så vidre. Hvis hunden er vant til at blive luftet på grus vil det være en fordel at finde et sted med grus hvor du kan lufte den, sådan at det det nye sted kommer til at ligne det gamle så meget som muligt. Hvis hunden er vant til at ligge i sengen hos dig så lad vær med at lave om på det ved at smide ham ud af sengen lige pludselig. Det er altså meget vigtigt at du ikke afviger for meget i fra de vante rutiner, prøv at efterligne de gamle omgivelser så meget som muligt.

Alene hjemme det nye sted

Forlad ikke hunden i det nye hjem før den er faldet til, og alle de vante møbler er på plads og der er faldet ro over de nye omgivelser. Det kan være meget fustrende for hunden at blive efterladt alene i de nye omgivelser før den er faldet til ro med dem. Der skal mindst gå en uge før man går fra den i længere tid.