Hundens dagligemotion

Kilde: DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 5/2006

En hund er ikke i stand til at motionere sig selv tilstrækkeligt, så derfor skal hunden, ung som gammel, lille som stor, have daglig motion. Det er ikke nok, at hunden kun kommer ud for at forrette sin nødtørft - eller blot bliver lukket ud i en hundegård eller en have. Foretager man sine indkøb til fods, er det en dårlig idé at tage hunden med og betragte det som dens daglige motionstur. Det er ikke rart at se og høre hunde, der står bundet uden for en forretning og enten g´ør eller hyler i vilden sky - eller resignerede og ofte frysende står og spejder efter deres ejer. Når man efterlader sin hund uden for en forretning, løber man endvidere en risiko for, at hunden bliver stjålet og overladt til en uvis skæbne, og alene dette burde mane til eftertanke. Ud over motionens gavnlige virkning får hunden under traveturene med sit menneske talrige stimulerende oplevelser i form af dufte, lyde og måske kontakt og leg med andre hunde De hunde, der ikke får sådanne oplevelser, keder sig, bliver nemt frustrerede og understimulerede og kan give problemer for ejeren, mens det i virkeligheden er ejeren, der er problemet. Nej, man skylder sin hund dens helt egne traveture.

Hvor meget motion - og hvordan?

Der er som nævnt forskel på racernes motionsbehov, og der er også forskel på motionering af hvalpen, den voksne hund og den gamle - eller måske sygdomsramte - hund.

Hvalpens motion

Hundehvalpe er ikke udstyret med en medfødt god kondition. Den skal opbygges stille og roligt med korte, hyppige gåture. Hvalpen må ikke overanstrenges, hvilket kan forårsage skader på dens knogler og led. En hundehvalp skal som bekendt ud at besørge adskillige gange i døgnet og får derved god fysisk træning. Endvidere er hvalpens legelyst også medvirkende til at opbygge konditionen. Ud over den fornuftige motionering af hvalpen er det også vigtigt at fodre korrekt. Tag dyrlægen med på råd om den rigtige ernæring.

Den voksne hunds motion

Det er en gylden regel, at man ikke motionerer hunden mere, end den selv vil. Hvis hunden under cykel-, løbeeller gåturen sætter sig ned, sakker agterud eller på anden måde stopper op, er det for meget for den. Overanstrengelse kan give muskel- og fiberskader. En udmattet lille hund kan tages op på armen. Det er sværere med de tunge vægtklasser, så husk, når man begiver sig ud, at der er lige så langt hjem.

Den gamle hunds motion

Forskånes en hund for alvorlige sygdomme, kan den ved den rigtige pasning have det godt langt op i alderdommen. Man skal blot huske, at den ældre hund kan blive lidt stivbenet og gigtplaget, så derfor skal de lange motionsture erstattes af korte, men hyppige ture.

Agility

Mange hunde - og deres ejere - holder meget af agility. Om man vil dyrke agility som konkurrencesport eller bare for sjov og evt. lave en bane hjemme i haven er underordnet, blot hund og ejer har fornøjelige stunder.

Svømning

Rundt om i landet findes specielle hundesvømmehaller, hvor der kan ske genoptræning af hunde fx efter en diskusprolaps, men svømning er også glimrende som konditionstræning og samtidig skånsom mod led og muskler. De fleste hunde elsker vand, og i en hundesvømmehal generer man ikke de tobenede badende, og man risikerer heller ikke, at hunden eller man selv kommer i fare på grund af strøm og vind, som det kan ske ved badning fra åben strand.

Med eller uden snor

Hunde elsker at styrte af sted uden snor, men det er de færreste steder, der er mulighed for det, og de færreste hunde er så velafrettede og stabile, at de kan modstå enhver fristelse fx i form af harer, får, katte, fasaner etc. Man skal kunne kalde sin hund til sig hvor som helst og når som helst, og hvem kan være sikker på at kunne det? Hundeskove og -parker er en god løsning for mange hundeejere, men også her skal man have kontrol over sin hund. Løbe- eller gåturen kan med lige så stor for- nøjelse foregå med hunden i snor eller flexiline. Og som en hundeejer engang sagde:”Jeg vil hellere have en levende hund i snor end en død uden.” Har man en indhegnet have eller en stor hundegård, kan man supplere spadsereturene ved at lege med sin hund - dog ikke for voldsomt. Lad være med at lære hunden at løbe efter pinde og kæppe. Man vil på kort tid have en hund, der på sin vej ikke kan se et stykke træ uden at ville bide i det eller lege med det, og desuden kan der opstå skader, hvis træet splintrer i munden på hunden. Brug hellere en ikke for lille gummibold eller andet velegnet legetøj fra butikkernes righoldige udvalg.

Cykling

For hunde, der kræver meget motion, kan cykling være effektiv, men man skal være yderst forsigtig og påpasselig i trafikken, så man selv, hunden eller andre ikke kommer til skade. Endvidere skal hvalpen trænes langsomt op med korte ture for ikke at skade knoglevæksten og først starte med cykeltræningen, når den er ca. 10 måneder gammel. Længere ture bør først ske, når hunden er mindst 1 år. Ud over hensynet til hundens fysik skal man også være meget omhyggelig med at træne hunden i at løbe pænt på højre side af cyklen - og hele tiden være opmærksom på, at hunden ikke løber ind i hjulet eller ved et pludseligt ryk vælter ejeren omkuld. Man skal sørge for, at hunden har forrettet sin nødtørft, inden man begiver sig ud på cykelturen. Alt for ofte ser man en ulykkelig hund, der prøver at gøre sin cyklende ejer opmærksom på, at den er trængende. Men man skal også huske på, at hunden har behov for daglige gåture, hvor den kan få tilfredsstillet sit behov for oplevelser og for at bruge sin næse til at snuse o.s.v.

En lykkelig hund

Enhver rask hund elsker at gå tur med sit menneske. At se hundens glæde, når man siger de magiske ord: ”Skal vi ud at gå tur?” skulle være bekræftelse nok. Når man traver af sted, fortæller hunden med kropssprog og udtryksfulde øjne, hvor lykkelig den er, og har man først forstået den dybe glæde, ens hund føler, spiller det da ingen rolle, om det regner eller sner, om man bliver våd eller fryser om fingrene, eller om man dropper slummeren foran fjernsynet eller udsætter avislæsningen og i stedet går en tur med den firbenede.

Kilde: DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 5/2006