Racebestemt aktivering

Skrevet af hundeadfærdsterapeut Merethe Børgart www.hundepoten.dk
Tænk på hvilken aktivering der er bedst for din hund, alt efter hvilken race du vælger.


Når familiens hund skal vælges, er det også vigtigt at kigge på hvor meget man har tid til forskellige former for aktivering, hvilken form for aktivering man synes er sjov og spændende, så man er så godt forberedt som muligt, inden det nye familiemedlem gør sin entre. Der er nemlig stor forskel på hvad der skal til for at hunden er velstimuleret, alt efter om man vælger Irsk setter eller Pekingeser.

Er man eksempelvis selv vild med agility, og gerne vil bruge meget tid og energi på det, når hunden er blevet stor nok, kan en Border Collie være et godt valg. Dog er det ikke gjort med agilitytræning for at holde Borderen i topform, der skal mange opgaver til i løbet af en dag, for den er brugt og mental og fysisk træt. Det er jo en arbejdshund, en hyrdehund, som er avlet til at flytte får i en vis fart, og er god til det. Så vælger man en Border Collie uden at have får der skal hyrdes, kræver det som sagt en stor del for at holde den velstimuleret. Det være sig både fysisk men også en masse mentalt, så mange opgaver som muligt, gerne med forøget sværhedsgrad er en nødvendighed, da det også er en meget intelligent hund, der lærer hurtigt - både de gode og knapt så gode vaner. Undgå stressede lege med en Border, det vil sige ingen boldkast eller pindekast, det giver et forøget stressniveau, som ikke er godt for hunden. Det gælder ikke kun for Borderen, men stort set alle hunderacer, efter min mening.

Når vi kigger på hyrdehunde generelt set, så er manglende stimulering ofte en udfordring, da hunden tit begynder at hyrde andre ting, så som kondiløbere, cykler, rulleskøjteløbere, biler m.m. Og da det sidder så fast i deres gener er det jo en naturlig del, hvis de ikke bliver brugt nok ellers. Meget kan dog mindskes ved at holde dem mentalt aktiveret i dagligdagen, så der ikke er så meget "overskudsenergi" der kan blive det det man i familien vil betegne som uhensigtsmæssig adfærd.


Hvis vi kigger på en anden type arbejdshund, dog med et noget anderledes temprement er der eksempelvis Siberian husky, som tilhører gruppen af spidshunde. Det er nok de hunde som kommer tættest på den type hunde der oprindelig sluttede sig til menneskerne. Der kan være stor forskel indenfor de forskellige spidshunde, men generelt er det oftest en egenrådig hund, der har behov for at blive brugt fysisk til at trække og i det hele taget med gode lange ture i naturen. Så bor man i en lejlighed midt i byen, er det ikke et godt valg - selvom man måske er faldet for racens udseende og sind, men i forhold til hvad der kræves for hunden har det optimalt, vil jeg ikke anbefale en Siberian husky hvis ikke der er gode muligheder for lange ture, og gerne med træktræning. Og derudover er der igen den mentale del af træningen, som jeg vil anbefale at man giver alle hunderacer. Jeg vil senere give en masse eksempler på mental trættende træning til sin hund.


Hvis vi så bevæger os over til nogle af de forskellige jagthundetyper, uden hensyntagen til hvis man altså skal bruge hunden jagtmæssigt, og dermed ikke er i tvivl om hvilken race der egner sig bedst. Men med udgangspunktet i at have hunden som familiehund, og sørge for den er så velstimuleret som muligt.
Der findes både drivende jagthunde, stående jagthunde og apporterende jagthunde, og som ordene siger så er de drivende jagthunde som opsporer og forfølger byttet, så det bliver muligt at fange eller dræbe det. De stående jagthunde opsporer og forfølger også byttet, men stopper når byttedyret trykker sig, og holder det "i skak" indtil jægeren kommer frem. Og de apporterende jagthunde henter byttet.


Og det gælder for alle jagthunderacerne at de har en godt udviklet næse, har brug for at blive brugt fysisk, og de apporterende har et behov for at bære ting. Så når vi kigger på nogle eksemplarer indenfor de forskellige typer er der hos de drivende bl.a. Dalmatineren, gravhunde og beagle. Hos de stående har vi bl.a. alle i Setter familien og hønsehundene. Og sidst men ikke mindst i de apporterende er der den velkendte og meget populære Labrador retriever og Cocker spaniel.

Og som en rød tråd i gennem alle jagthundetyperne vil jeg anbefale masser af næsearbejde, gerne sporlægning men som et minimum at al maden skal findes ved hjælp af næsen. Har man interessen i spor, er det nok en af de bedste måder at stimulere hunden på, dog er der det "minus" at jo bedre hunden bliver, jo længere skal sporet være, og jo mere tidskrævende er det. Men er interessen og lysten der, så betyder det ikke noget for hund og ejer at bruge en dags tid i skoven, og som belønning se hunden arbejde godt og målrettet.
Og vælger man en hund i gruppen apporterende jagthunde, er det en vigtig del af den daglige træning at hunden får lov til at bære, det kan være at hente sutsko, avisen eller blot bære et stykke legetøj under en del af gåturen.

Og for at slutte af i en anden grøft om man så må sige, så er der selskabshundene, som jo som oftest har en størrelse der gør at de kan være i en taske, kan være med alle steder, og egner sig godt til at ligge på skødet.
Mange af selskabshundene har en lang pels, som kræver en del pleje, så det er én af de ting der skal være med i overvejelserne inden valget af hund foretages. Har man tiden i det daglige til at frisere, eller skal hunden til trimmer med jævne mellemrum. Og tænk også på den daglige vask af poter der følger med efter en gåtur i det danske efterårsvejr. I kategorien selskabshunde kræves ikke så meget aktivering, som der gør indenfor jagthunderacerne, men det er min erfaring at alle hunde har bedst af at blive brugt, for ikke at udvikle uhensigtsmæssig adfærd.

Det var et udpluk af nogle af de racer der findes, en helt anden verden er jo blandingshunde…

Så inden man anskaffer sig en hund, er det vigtigt at sætte sig ind i præcis hvilken type hund der vil passe til familien, og den tid der er til rådighed i det daglige.

Er man faldet for en eller flere racer er det godt at kontakte flere opdrættere, og høre hvad de har at sige om racen. Man kan også alliere sig med en professionel inden hunde vælges, således at man har det optimale udgangspunkt.

Og sidst men ikke mindst er der her forskellige forslag til mental aktivering af sin hund: Alle former for kvalitetslegetøj indenfor problemløsning. Udgangspunktet er at hundens mad puttes i de forskellige ting, og hunden skal arbejde for at få den ud. Der findes bolde, terninger, pyramider, molekyler m.m. Derudover er der en del godt trælegetøj i handlen også, det er udfordrende for hunden at skulle tage klodser op fra en plade, for at finde maden. At dreje på en skive, for at kunne få maden som ligger i nogle fordybninger.
Meget kan man lave selv også. Man kan bruge en gammel ½ eller 1 ½ liters plasticflaske, lave et hul i og skrue proppen på når maden er puttet i. Hav altid for øje at hunden ikke skal ødelægge for at få maden ud, men at den skal arbejdes ud.

Man kan lægge et viskestykke på gulvet, putte en godbid under, og lade hunden selv finde under viskestykket for at få maden. Bruge forskellige former for tomme bøtter enten med eller uden hul i, gemme maden i bøtten, og gemme bøtten indenfor eller udendørs, alt efter muligheder. Lade hunden bruge sin næse på at finde tingen, og så være den uundværlige hjælper som åbner bøtten, så belønningen kan spises.

Plastickrus kan stilles med bunden i vejret, og godbidder under, hunden skal vælte kruset for at få maden. Og er hunden rigtig dygtig kan man lægge godbidden i det ene krus, og sætte det andet på, så skal hunden skille krusene ad inden belønningen kan spises.
Og der er sikkert mange flere ting, det er kun fantasien der sætter grænser, bare det ikke skal ødelægges.
Eneste bivirkning til den tankegang her, er at det bliver svært at smide gammel emballage ud, det kan altid bruges til noget… - til stor glæde for hunden i dit liv.

krevet af hundeadfærdsterapeut Merethe Børgart www.hundepoten.dk