Kort fortalt
Berner sennenhunden er en stor hund fra Schweiz med lang pels i tre farver. Den er sort med varme rødbrune og helt hvide aftegninger. Hanner er 64 til 70 cm høje og tæver 58 til 66 cm. Vægten ligger på 40 til 44 kg.
Alle sennenhunde startede som arbejdshunde i Alperne. Om vinteren passede de gården, og om sommeren passede de kvæget oppe på bjergets sommergræs. Derfra kommer navnet. De trak også mælkevogne ad stier, hvor en hest med vogn ikke kunne komme frem. I de afsides dale opstod der lokale typer, og den langhårede type var særlig udbredt omkring byen Bern. Racen har været renavlet siden starten af 1900-tallet. FCI placerer den i gruppe 2 sammen med pinschere, schnauzere, molosser og de andre sennenhunde.
Temperament
Ifølge DKK er berneren godmodig, og den knytter sig til alle i sin kreds. Den er som regel tålmodig og overbærende med børn. Den møder fremmede og andre dyr med ro og venlighed. Den er udadvendt og nem at omgås, og de fleste familier kan give den et godt hjem.
Den kan godt holde lidt vagt. Det bliver dog sjældent til skarphed.
Motion og aktivering
Som ung er berneren fuld af energi og har brug for en del at lave. Racen er dog ikke særlig løbeglad. Som regel er en lang og rask gåtur om dagen nok, også når det regner. Den voksne hund tilpasser sig ellers familiens tempo.
Berneren vil gerne være udenfor så meget som muligt. Alligevel er den ikke en hund til hundegården, for den har brug for at være tæt på sin familie. Den lader sig gerne spænde for en lille vogn, ligesom sennenhundene trak mælkevogne i gamle dage.
Opdragelse
Berneren lærer let og vil gerne samarbejde. Derfor giver opdragelsen sjældent problemer, og du behøver ikke erfaring med hund i forvejen. Vær venlig og konsekvent, og beløn meget. Så kommer resultaterne hurtigt. Træn i korte omgange, og skift mellem forskellige øvelser.
Pels og pleje
Berneren har lang pels, der enten er glat eller let bølget, og under den sidder en tæt og kraftig underuld. DKK sætter pelsplejen til høj. Berneren fælder en del, især i overgangen mellem årstiderne. Giv den en grundig omgang med børste og kam hver uge. Et bad en gang imellem får farverne frem og holder pelsen blød og blank.
Sundhed
Tjeklisten under Køb en hvalp viser, hvad DKK kræver af hofter og albuer hos en berner sennenhunds forældre.
Vi har endnu ingen pålidelig kilde til racens levealder fra forskning i dyrlægedata.
Histiocytært sarkom: kræften, der rammer mange bernere
Kræft er et kendt problem hos berneren. En hollandsk undersøgelse af dødsårsager hos berner sennenhunde viste, at mindst 55,1 procent af dem døde af noget, der hang sammen med ondartede svulster. Over hver syvende døde af én bestemt kræftform, histiocytært sarkom.
PetMD skriver, at man ikke kender årsagen til sygdommen. Man mener dog, at arv spiller ind, fordi berner sennenhunde, flat-coated retrievere og dværgschnauzere får den oftere end andre hunde. Vi har ikke fundet tilsvarende tal for danske bernere. Spørg gerne opdrætteren, hvad hundene i slægten er døde af.
Må en berner sennenhund være korthåret eller brun?
Nej, ikke efter standarden. Pelsen skal være lang, og DKK beskriver farven som sort med varmt brunrøde og rent hvide aftegninger. I FCI's standard er kort pels og såkaldt stockhaar diskvalificerende fejl. Det samme gælder en pels, der ikke er trefarvet.
Racen hed oprindelig dürrbächler efter landsbyen og kroen Dürrbach ved Riggisberg i kantonen Bern. Ifølge standarden var der særlig mange af de langhårede, trefarvede gårdhunde netop der.
Passer den til dig?
Berner sennenhunden passer til en familie, der vil have en stor, venlig og rolig hund. Den kræver ikke en sporty ejer, men den skal ud hver dag i al slags vejr og have sin familie tæt på. Husk også, at pelsen fælder og skal plejes hver uge.